Left Hand

En blog for alle kæledyrs elskere

Hundelegetøj til den glade og aktive vovse

Hunde har brug for legetøj (Foto Petworld.dk)

Hunde har brug for legetøj (Foto Petworld.dk)

Pivedyr er ikke, hvad de har været – på den gode måde. Du kan stadig finde et stykke hundelegtøj med den skingre og ikke altid behagelige pivelyd, men hvorfor ikke undersøge markedet for de mange andre dyr med lyde, som du kan glæde din hund med. Der er grise, der grynter, ænder der rapper og flodheste, der hvæser. Din hund vil blive ellevild for plasticdyrene, der kommer i en uendelighed af former og farver.

Og det er ikke lige meget, hvilken slags hundelegetøj, du vælger. Som med alt andet gælder det, at noget er bedre kvalitet end andet. Hvis din hund har tendens til at bide hul på sit legetøj, skal du finde noget i et tykkere materiale, der ikke er lige så nemt at bide igennem. Derudover skal plasticen eller gummiet være sundt for din hund og ikke indeholde skadelige stoffer.

Særligt til hvalpen er hundelegetøjet vigtigt

En hundehvalp skal stimuleres, og det kan komme bag på mange nybagte hundeejere, hvor meget energi sådan et lille kræ kan have. Man finder hurtigt ud af, at det er sin sag for et menneske at trætte en hund. Faktisk er det ofte kun hunde, der kan gøre hinanden trætte, så det virkelig batter, og derfor er det vigtigt, at din hvalp får nogle legekammerater.

Samtidig kan I jo ikke være ude af huset hele tiden, og så er det en god idé med noget legetøj, der giver hvalpen lidt modspil. For eksempel en bold, der hopper tilbage, når den rammer en overflade. Med sådan en kan hvalpen underholde sig selv i lidt tid, og hvis der oveni købet kommer lidt sjove lyde ud af legesagerne, er hvalpen i den syvende himmel.

Se et stort udvalg af hundelegetøj.

Share

Leave a Reply